Så er det blevet tid til sidste opdatering på denne blog. Jeg har nu været hjemme i lidt over en uge, og er endelig kommet mig over det værste jetlag. Det har været utrolig hårdt for mig at vende hjem til Danmark. Selvfølgelig er jeg glad for at se min familie og mine venner, men det var meget sørgmodigt at forlade Kina allerede og tage tilbage til Danmark hvor alle teltpælene var rykket op og man kun havde en usikker fremtid at se frem til. Inden jeg rejste hjem blev seminariet sat på opgaven at finde et nyt praktiksted til mig. En opgave jeg nu, efter et par besøg på seminariet, kan fortælle desværre ikke lykkedes. Jeg har dermed været nødsaget til at melde mig på orlov fra studiet og tage min 2. lønnet praktik på ny, fra august og dermed blive færdiguddannet et halvt år senere end mine klassekammerater. Orlovet fra seminariet har sat mig i den situation at jeg allerede pr 1.maj, ikke får en krone udbetalt da man hverken får praktikløn, su eller har ret til kontanthjælp, på orlov. Ikke en rar situation at befinde sig i, så pt står den på intens jobsøgning. Og at finde et job for 3 måneder er ikke nemt! :(
Efter jeg er kommet hjem har mange spurgt mig om jeg fortryder at jeg tog til Kina, eller om jeg fortryder jeg kom tilbage til Danmark (for ingen nytte).
Jeg er meget ambivilent omkring begge spørgsmål. Jeg forstyder ikke dirkete at jeg tog til Kina, for jeg har da helt klart oplevet og lært en masse på de to måneder. Jeg har set en del af verden jeg længe har drømt om, jeg har fundet ud af jeg ikke skal arbejde i Kina i fremtiden og lært at tackle situationer jeg aldrig havde drømt om kunne ske for mig. Desværre er jeg efterladt med en helveds stor gæld og uden indkomst.
Og om jeg forstyder at jeg tog hjem. Nej det gør jeg ikke. Selvom jeg rigtig gerne ville være blevet i Kina tiden ud og fået "en oplevelse for livet", så syns jeg at jeg gjorde det rigtige i at tage hjem. At få fortalt jeg er stædig og mangler udmydhed - efter at have udtrygt min mening, ja det er ikke mennesker jeg skal arbejde med.
Tænk at drømmen om, og alt det arbejde for ar komme i udlandspraktik skulle ende sådan. Jeg ved mange har et rigtig godt ophold i instutioner ude i verden, som er godkendte praktiksteder som før har haft studerende. Men jeg vil råde folk til at tænke en ekstra gang, og vente til efter uddannelsen med at tage ud. Det er en satsning uden lige at tage afsted, til en institution som ikke har haft studerende før. I denne situation har praktikstedet ikke duet, og det bøder jeg for. :(
16. april 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar