Rødgrød med fløde

Har nu været i Kina i 2 måneder. Det er ufatteligt hvor stærkt tiden går. På en måde føles det som jeg lige er kommer hertil, men når så jeg tænker på alt det jeg har oplevet, føles det som jeg har været er meget længere. Og tænk at jeg faktisk har været her længere alene nu, end jeg havde været her da Pernille var her.

Det er med stor tristhed at jeg kan fortælle at turen måske inden længe går til Danmark. Jeg har udtrykt min mening omkring de ting jeg ikke er tilfreds med - altså at jeg skal arbejde flere steder end Small World. Der er fra min synspunkt ikke en dyt pædagogisk i det arbejde jeg laver på den anden skole med at undervise 10 klasser i engelsk. Jeg har nu haft et utal af samtaler med Lisbeth fra seminariet, talt med arrangøren Jørgen (fra Chinalink) og er dermed komme frem til den konklusion at jeg hellere vil hjem til Danmark end at fortsætte på denne måde. Seminariet kan nemlig heller ikke forsvare dette som en praktik, når jeg er ude at undervise. Så pt er situationen at jeg bare går og venter på hvad der skal ske. I aften skulle jeg gerne få klarhed i og med jeg gerne skulle få direkte svar på om der er en chance for at jeg kun skal være i Small World, eller om jeg bare skal rejse hjem. Håber på jeg kan blive, men er egentlig afklaret med at jeg nok skal hjem. I weekenden (i morgen til mandag) går turen jo til Beijing. Så hvis jeg skal forlade Kina, skal jeg pakke alt i dag og have det med til Beijing. Om jeg så skal flyve hjem i starten af næste uge eller om jeg evt kan tage nogle dage til Chengdu (som er en kæmpe drøm at komme til), ja det afhænger at min praktiksituation hjemme i DK og om jeg kan få min flybillet ændret eller jeg skal købe en ny. Tiden må vise hvad der sker, og jeg skal selvfølglig nok holde jer opdateret både her og på facebook.

Børnene i min klasse er virkelig vokset for mig. For bare to måneder siden tænkte jeg at jeg da aldrig ville kunne få et tilhørs forhold til nogle af dem, fordi vi jo ikke kan kommunikere. Men jeg tog fejl. Til trods for at børnene ikke kan engelsk og jeg ikke kan kinesisk, kommer vi virkelig langt med at forstå hinanden. Og jeg holder sgu af de børn. Glæder mig ikke til at skulle tage afsked med dem, så det håber jeg der er længe til.

Søskendeparret Leo 1 (for der er to) og Sarah. Sarah er egentlig ældre end de andre, men går i denne klasse fordi hun er ny og fordi forældrene vil have børnene i samme klasse. Leo har stjålet en af pigernes hårbånd - med tilhørende hår. En rigtig bølle.

Sarah og Jack. Jack er den sjoveste lille gut jeg har mødt. Når jeg taler til ham, gentager han hvert et ord jeg siger. Har er lige startet for halvanden måned siden men kan allerede langt mere engelsk end mange af de andre.

Eric. Den lille charmetrold. Han nægter at sige noget på engelsk når de kinesiske pædagoger er tilstæde, men når jeg snakker til ham, gentager han uden problem.

Børnene havde art-class. Hvor de skal farvelægge - ligesom i en malebog. De to voksne på billedet er Mia og Erica - to af de tre kinesiske pædagoger/lærer i min klasse.

Lidt tidsfordriv med børnene, mens vi venter på maden!

Lørdag gik med lidt sightseeing her i Tianjin. Jeg havde besluttet at tage dagen fuldstændig med ro, så lidt over middag bevægede jeg mig mod Ancient Culture Street for at kigge efter nogle gaver til nogle dejlige folk derhjemme. Efter et par gange frem og tilbage i gaden, gik jeg ud i byen for at finde Drum Tower, som også er i den ældre bydel. Ved Drum Tower blev jeg nærmest overfaldt af to teenage drenge som ville have billeder med mig. Så efter at have poseret på bedste kinesermåde (peace tegn), fik jeg lov at slippe væk og begav mig op i Drum Tower. Inde i tårnet er et musseum, som var så kedeligt at jeg ikke engang gad kigge ordenligt, er ikke engang klar over hvad de helt præcis omhandlede. Men jeg ville op og nyde udsigten på toppen. Her var tårnet ndvaderet af hvide vestlinge - og jeg var nærmest i chok tilstand. I mine to måneder her har jeg nok set sammenlagt 20 hvide mennesker og pludselig mødte jeg 3 turist grupper af nok 50 mennesker i hver. Amerikanere og Australier på guidede busture. Det var sgu en mærkelig oplevelse.

Billede fra Ancient Culture Street

Would anyone care for some tea?

Og jeg skulle da lige ha lavet en skriftrulle med mit kinesiske navn.

Tianjin Drum Tower.

Det nye og det gamle Kina. Billedet er fra Drum Tower.

Mig. Billedet er fra Drum Tower.

Mandag holdte jeg en dansk middag for Terri, Mafalda og Meaghan. Den stod på frikadeller, kartofler og brun sovs. Og Rødgrød med fløde til dessert. Jeg må rose mig selv for maden, for det klarede jeg sgu super. Pigerne havde jo ikke ligefrem noget at sammenligne med, da de ikke har fået dansk mad før. Men de sagde det samgte dejligt. Og især desserten var et stort hit. Og jeg skulle selvfølgelig morer mig selv med at filme pigerne mens de sagde Rødgrød med fløde. Her får i lige filmen - endda med hilsen til Pernille (aka pernilli denne gang).

Terri, Mafalda og Meaghan siger "Rødgrød med fløde".