Lokal til hverdag, turist i weekenden.

Lad mig forsøge at se bort fra at der igen er problemer på praktik fronten, med at de sender mig ud at undervise, og i stedet fortælle hvor glad jeg egentlig er blevet for at være her og arbejde i Small World. Jeg føler mig fuldstændig integreret som engelsklærer i Tender Time klassen (de 2-årige). Jeg har fået rigtig godt styr på hvordan hverdagen i børnehaven hænger sammen og hvordan jeg forbereder mig til mit arbejde. Jeg har fået en masse ros af Meaghan (som jo er min vejleder), som syns jeg klarer Circle Time og Center Choice rigtig godt og direkte var overrasket over hvor livlig og god jeg var med børnene. Stort plus til mig. Så jeg er virkelig glad for at være der! Vejledning er jeg jo også begyndt at få, så der bliver rigtig udvekslet ideer og jeg får ro i sindet med nogle ting som foregår helt anderledes i Kinesiske børnehaver og forvirre mig. Selvom jeg syns det egentlig er hårdt at være afsted to gange hver dag, glæder jeg mig til at komme hen til de dejlige små unger og bliver varm om hjertet hver gang de med deres små stemmer på halvkinesisk siger mit navn. De er sgu for dejlige altså!

Ellers er det egentlig ikke fordi der sker det vilde for tiden. Det er kun i weekenderne jeg oplever en smule, for til hverdag er jeg simpelthen for træt - ja bare tanken om at skulle i walmart eller carrefour og handle ind - får mig til at skvatte om i træthed. Det må være noget i luften, for sover konstant.

Ja og nu er det weekend igen - ugerne går egentlig ret stærkt. Sidste weekend var jeg stadig plaget af influenza, men tog lørdag på en gåtur ved Hai He floden, som flyder igennem hele Tianjin. Der er et rigtig dejligt område ved floden, ca 20 minutters gang herfra, som jeg glæder mig til at besøge (med en god bog) når vejret bliver bedre. Virkelig et afstressende sted.

Om søndagen tog jeg på Tianjin Natural History Museum, hvor jeg så på dinoer (ja desværre bare i skellet form) og gik gennem røret med hajer, skildpader og fisk som var større end mig selv. En hyggelig lige udflugt, selvom museumet ikke var dybt fascinerende. Jeg blev forresten opsøgt af en der arbejdede der, en palæontologer - som fortalte mig at der i Danmark er meget skov. Aha, det vidste jeg sgu ikke. hehe. Han blev længe ved med at følge mig rundt, heldigvis talte han ret godt engelsk, men jeg kan konstatere at palæontologer ret faktisk er ligeså kedelige som Ross er i "Friends". ;) hehe. Efter museumet ville jeg ha været i Tianjin Water Park, men de havde valgt at lukke den ene indgang, og det lykkedes mig aldrig at finde andre indgange, så det må blive en anden gang.

Hvad der venter denne weekend ved jeg ikke helt endnu. Overvejer en tur til Ancient Culture Street, så jeg kan købe nogle gaver til nogle af jer derhjemme. Men ellers står den nok bare på skolearbejde, jeg er ved at finpudse min engelske version af min målformulering og så skal jeg til mandag have læst ca 60 sider i et CDA hæfte (noget amerikansk pædagogisk halløj). Det tager noget længere at læse engelsk med så mange fagudtryk, yikes.

Næste uge forventer jeg bliver rigtig god. Mandag skal jeg lave dansk middag for Meaghan og Mafalda. Frikadeller, kartofler og brun sovs. Og så rød grød med fløde til dessert (håber det lykkedes mig at fremstille det!). Og næste weekend får jeg en ekstra fridag, da mandag den 6 er en helligdag. Så jeg vil tage til enten Beijing eller Shanghai og forkæle mig selv med et godt hotel (med badekar, ja tak!), sightseeing og shopping. Selvom Shanghai virker oplagt når nu jeg har forlænget weekend, tror jeg det bliver Beijing, for det er en del lettere at komme dertil. Nu må vi se.

Mafaldas fødselsdag.

Eva, Billy, Michael, Kristy

Mafalda, Terri, mig og Maria.

Alle pigerne til fødsesdagen.

Mig, Mafalda og Terri.

Hai He River og Dagu Arch Bridge.

Det 40 meter høje Century Clock.

Beian Bridge

Beian Bridge

Fiskeri på Hai He River.

Tianjin Natural History Museum.

Dinoer på Tianjin Natural History Museum.

Akvarierøret med kæmpe skildpader, fisk og hajer.

Akvarierøret med kæmpe skildpader, fisk og hajer.

Forældre-møde, danskere, fødselsdag og lilla pletter.

Jeg sammenligner lidt mit ophold i Kina, men en rutchebanetur. En af de ture som man elsker det ene øjeblik med hader det næste. Hver gang der kommer et loop har jeg lyst til at stå af, men når jordforbindelsen er der igen, var det alt i alt en fed oplevelse.

Nu hvor jeg ikke arbejder andre steder end på mit praktiksted - Small World, har der været mulighed for at arbede på målformulering, rejsebrev osv. Og rigtig forberede mig til Circle Time og Center Choice.

En del forældre til børn på Small World, har fået det indtryk at børnene ikke lærer nok, fordi de altid kun ser dem lege - altså når de henter dem. For at bevise overfor forældrene at børnene faktisk lærer noget, skulle der fredag være fælles forældre møder i de enkelte klasser. Og eftersom jeg jo er læreren hos de 2-årige, skulle jeg stå for dette. Så for de 18 forældre der dukkede op, skulle jeg holde Circle Time og Center Choice på samme måde som jeg gør for deres børn. Jeg startede med at officielt præsentere mig for forældrene som jo egentlig ikke anede hvem jeg var. Og så fik jeg inden Circle Time forsøgt at forklare jeg ville gøre det på børnenes niveau, og det ikke var for at tage pis på dem at jeg agere som jeg gør. Words get lost in translation. Men tror nu lidt de forstod mig. Eller rettere, forstod JoJo, som oversatte, da forældrene ikke kunne engelsk. Efter det hele, som jeg egentlig har en ide om gik rigtig godt, blev der i en halv time talt kinesisk, uden et eneste ord blev oversat, så jeg gik derfra lettere blank om forældrene stadig ikke syns deres børn lærer noget.

Søndag middag tog jeg 8 af danskerne fra Cathay Future holdet, med på Hanks til frokost. Det var et par hyggelige timer. Efter frokosten tog jeg hjem og sov en smule, men vågnede så og var frygtelig syg. Så resten af søndagen og de meste af mandagen, foregik på sofaen med dynen godt trukket op under hagen.

Til frokost på Hanks, med Cathay Future holdet.

Mandag aften var jeg stadig ret dårlig, men Mafalda holdte fødselsdag, hvilket jeg bare ikke ville gå glip af. Så jeg fik mig gjort nogenlunde i stand, klistret smilet på og tog på Yuku, som er en meget fin japansk restruante her i byen. Her var vi 10 personer samlet til en masse mad, gaver, sang og en kæmpe fødselsdags lagkage. For 190 yuan pr. person, kunne man spise og drikke alt hvad man overhovedet kunne - hvilket vi virkelig udnyttede. Vi var ret sikre på personalet hadede os, for vi blev ved og ved og ved med at bestille. Mafalda endte med at betale det hele, hvilket var ekstremt prisværdigt. Så selvom det var en hverdags aften, jeg var syg og egentlig burde sove, tog jeg alligevel med videre i byen - for det mindste jeg kunne gøre var at være selvskabelig. Var hjemme ved midnat allerede, og kun med en enkelt sake i blodet, kunne jeg uden problem (dog ikke uden sygdom), tage på arbejde i dag - hvilket man ikke ligefrem kan sige om alle andre. Til fødselsdagen mødte jeg også Maria, som er en anden dansker fra et tidligere Cathay Future hold, som stadig er bosat her.

Mafaldas fødselsdags lagkage.

Jeg håber snart at få lånt mig til nogle flere billeder fra mandag aften, da jeg ikke rigtig selv fik taget nogle. Men her har i en lille video fra fødselsdagen. :)

I går havde jeg det værre end de andre dage og indvilligede i at tage ned i børnehaven for at blive undersøgt af en læge. jeg var selv ret overbevist om det er en omgang influenza og at jeg ville komme derfra med hostesaft og smertestillende. Men nej. Denne læge, var en kinesisk læge kvinde - og ikke den slags læge man kender. Allyson og Meaghan var begge med inde, og hjalp med oversættelse. Efter at have fortalt "lægen" mine symptomer, tænkte hun lidt og uden at undersøge mig sagde hun "You've recieved wind inside your neck, and that wind can not find it's way out, that is why you are sick". Aha, tænker man så. Må pinligt indrømme at jeg vist nok kom til at grine hende direkte ind i ansigtet, men det var altså bare vældig komisk i øjeblikket. Og så skulle jeg vælge mellem akupunktur eller fire cupping, som "helbredelse". Tanken om nålene lød ikke yderligere tiltrækkende, så jeg valgte fire cupping. For dem af jer der ikke kender dette, går det ud på at man får sat en masse varme sugekopper skruet på ryggen og nakken hvor de skal sidde i 20 minutter. Hvis man så rent faktisk er syg og det har hjulpet får man en masse lilla pletter efter sugekopperne - hvis man ikke er syg eller det ikke har hjulpet, får man ingen mærker. Og som i herunder kan se, ligner jeg nu en der har været i kamp med en blæksprutte - og kan hermed konkludere at lilla ikke er min farve! Og det skal lige tilføjes at det var så smertefuldt - og at jeg stadig er syg! Grrr. Glæder mig til mærkerne forsvinder, om nogle uger.

Mig efter fire cupping. Yndigt syn!

For at være rigtig dansk og tale om vejret, kan jeg fortælle at der er de mærkeligste vejrskift hernede for tiden. I tirsdags var der 25 grader og i går var der 30 grader. Jeg kunne tydeligt mærke forskel på 30 grader her og 30 grader i Danmark, for jeg havde det slet ikke for varmt her, men kunne simpelthen bare ikke få luft. I går aftes stomede det voldsomt og et kort øjeblik tænkte jeg at der nok var en naturkatastrofe på vej (ja Camilla, helt sikkert sker det bare fordi du er på den anden side af jorden). I dag er temperaturen så nede på de 12 grader, hvor den vist nok bliver de næste uge. Ikke noget at sige til man bliver syg når vejret ændre sig sådan.

Op og nedture

Fredag aften besøgte jeg de 13 danskere der bor og arbejder på Cathay Future her i byen. Det var en rigtig hyggelig aften som gik med at tale dansk og se film. De virker som nogle rigtig søde mennesker, og selvom de allerede er en tæt knyttet gruppe, virker de villige til at inkludere mig, hvilket jeg er glad for. Jeg skulle have set dem igen lørdag, men måtte aflyse, da Jeannie (chefen) tog mig med på koreansk resturante og jeg derefter fik allergisk reaktion af noget mad.

Søndag tog jeg så på shopping alene og da jeg kom hjem sidst på eftermiddagen tog Jeannie afsted til Chengdu. Og hvor er det egentlig rart ikke at skulle tage så mange hensyn nu. Nyder at kunne smide mig på sofaen og høre Dylan så højt jeg har lyst til.

Siden sidste blog er det egentlig ikke fordi jeg har oplevet noget spændende - hvilket mit kamera bærer præg af, der er nemlig ingen billeder på! Så desværre. Har dog en enkelt video jeg vil dele med jer, men den kommer til sidst.

På det sidste har mit humør svinget en del. Det ene øjeblik er jeg glad for at være her, men det næste øjeblik gik mig lyst til at tage hjem fordi tingene bare ikke kører som jeg kunne have håbet. Men humøret er vendt til det bedre nu, vil jeg sige. Jeg har været nede igen, pga det med at arbejde i fire forskellige institutioner - og have 16 forskellige klasser at undervise. Selvom jeg nogle af stederne virkelig nød at undervise der og ligefrem havde det sjovt, så var det bare ikke det jeg vil med dette ophold, og slet ikke i forhold til studiet derhjemme. Jeg talte lidt med Jeannie om det inden hun tog afsted, og så igen i mandags over telefonen, hvor jeg fik diverse forklaringer osv, hvilket bare gjorde mig endnu mere fustrerende. Mandag aften ringede Lisbeth, som er udlandsppraktik kordinator på Hjørring seminarium. (Ninna er på orlov, så Lisbeth har taget over på Hobrovej). Hun havde igennem Chinalink hørt om problemerne herovre og var en super god hjælp for mig. Hun fik mig talt ned, så jeg efter vores samtale overhovedet ikke havde lyst til tage hjem - hvilket jo er super. Hun kontaktede så Jeannie, hvilket har båret frugt. Jeg har endnu ikke hørt fra Jeannie, men i går stak Meaghan hovedet ind i min klasse og sagde: "From now on, you're not gonna go to the schools. You'll stay here all 30 hours. Okay" Havde lidt svært ved at skjule min jubel - men fedt er det i hvert fald, for nu kan jeg fokusere på det jeg skal hernede og ja ikk slappe af, men i hvert fald ikke stresse over at skulle forberede så voldsomt meget undervisning til 16 klasser.

Her kommer lige et videoklip fra i dag i børnehaven. Mine børn (de 2-årige) og Caterpillar klassen (de 3-årige) havde musik undervisning. Så her er lige hvordan det foregår. - Jeg elsker at mine børn, som er ekstremt små tilforhold til de andre, slet ikke fatter hvad der foregår omkring dem. :D

En positiv opdatering.

Meget kan ske på et døgn! Jeg er stadig i Kina alene, og syns det er lidt trælst. Men siden blog indlægget igår er følgende sket:

1. Jeg har fået mail fra min studievejleder på seminariet - jeg har ingen grund til at frygte at jeg ikke består på baggrund af flere arbejdsplader eller den manglende målformulering (som ikke har været mulig at skrive).
2. Jeg har talt med Jeannie om planerne for de næste 4-5 måneder. Vi har lavet en plan så jeg hver måned skal fokusere på en ting som jeg skal "lære" eksempelvis skal jeg her i marts have fokus på de kinesiske principper og de amerikanske principper i arbejdet med børnene i børnehaven. I april skal jeg lære om diciplin (åh de kinesere) og i maj skal jeg arbejde med special needs børnene for at få et indblik i hvordan Jeannie mener man skal arbejde med dem (jeg har en forudintaget holdning om at jeg ved bedre! hehe). Vi skal senere i aften lave en detaljeret plan for månederne.
3. Og fra nu af begynder jeg at få vejledning én gang om ugen. I marts og april bliver det med Meaghan og i Maj med Allyson (special needs teacheren). Det er vildt!
4. Og der bliver arrangeret sightseeing én dags og to dags ture, så jeg kan se noget af Kina. Og Jeannie vil have mig til at finde ud af hvor jeg vil hen på mine tre ugers rejse i Kina i Juli, så hun kan få hendes personlige rejseleder til at hjælpe med at arrangere det.

Dette er klart ting som gør det lidt mere positivt at være her. Så efter dette og jeres kommentarer, emails og sms'er, er jeg ikke deprimeret længere. :)

Cindy smed et usb stik fyldt med billeder efter mig i dag, så i får lige lidt flere billeder fra min dag i Beijing.

Kelly, Terri, mig og Cindy i Zhongshan Parken.

Kina Kina Kina, altså.

Mig i Beijing.

Mig, Kelly og Terri venter på toget fra Beijing - Tianjin.

Ps. Lige en lille ekstra information. På lørdag er der i Kina en slags helligdag - Kvindernes dag. Når denne dag falder på en hverdag skal kvinder kun arbejde en halv dag og alle butikker sælger tøj til halv pris til kvinder. Desværre falder denne dag ikke på en hverdag i år, så i stedet for har vi fået en gave fra børnehaven. 2 x 30 æg! Tak siger jeg bare, jeg har nu 60 æg i køleskabet.

"Now you're all alone in China"

Det her blog indlæg har ikke været et jeg har glædet mig til at skrive. Som nogle af jer efterhånden ved, er Pernille taget hjem, pga en nødsituation i familien - og hun har netop givet besked om hun ikke vender tilbage. Da jeg fredag fulgte med hende til Beijing lufthavn, troede jeg virkelig bare vi skulle sige farvel for et par dage. Og da Allyson (en af de amerikanske lærer, som var taget med i lufthavnen) sagde "now you're all alone in China", grinte jeg bare, for selvfølgelig ville Pernille komme igen. Desværre er dette ikke længere virkelighed, og jeg forsøger nu at få hverdagen til at fungere herovre, helt alene. Selvfølgelig er jeg ikke helt alene, jeg ved at jeg altid kan gå til de amerikanske lærer, men jeg mærker tydeligt at jeg mangler en person her, som jeg oprigtigt er interesseret i at have noget socialt med. De sidste par dage syns jeg har været hårde, både fordi der sker så mange ændringer i forhold til mit arbejde herovre, at alt nu foregår på engelsk og kinesisk og at jeg ikke kan lade være med at tumle med tankerne om jeg skal blive eller tage hjem til Danmark. Det er noget der fylder en del i mine tanker lige nu. Thomas, en af drenge fra holdet i Chengdu, har tilbudt at komme til Tianjin og tage Pernilles plads, så jeg ikke er alene. En ufattelig venlig ofring, som jeg ville værdsætte rigtig meget. Jeg har endnu ikke haft mulighed for at snakke med Jeannie om dette, men jeg ved hun har snakket med Thomas, og det eneste hun har sagt til mig, er ordret "this is a girls apartment, it wouldn't be proper to have a man living here, and theres no where else I can put him". Det er sgu den svageste kommentar jeg længe har hørt, så det vil jeg klart tale med hende om.

For det hele ikke skal være elendighed, må jeg da lige fortælle om de gode oplevelser også. Lørdag var jeg på éndags tur til Beijing, men Terri, Cindy og Kelly. Vi tog hurtig toget fra Tianjin til Beijing på bare 30 minutter (der er ca 150 km). I Beijing tog vi først på Silkemarkedet, og morede os over at prutte priserne ned. Dog var jeg stadig til grin hos Cindy og Kelly, efter købet jeg troede var godt - fik en trøje pruttet ned fra 480 til 150 yuan. Efter Et par timer på markedet, spiste vi pizza og tog videre ud for at opleve Beijing. Først tog vi undergrunden, som var en oplevelse i sig selv. Efter at have været mange gange i London og en knag til deres undergrunds system, troede jeg ikke jeg kunne blive overrasket og menneskemylderet. Men, Beijings undergrund er et maridt!!! De første tre tog var helt umulige at komme med - jeg siger jer, jeg har alrig set så mange mennesker klemt ind i vognene. Det fjerde, kunne vi lige presse os ind i, og det var en tur fra helvede! Endelig oppe i verden igen, kom vi forbi indgangen til Den Forbudte By, hvor vi tog nogle turist billeder - der var for lang kø til vi overhovedet ville kunne nå at komme ind. Og bagefter en tur i Zhongshan Parken, som er en overset men virkelig smuk park ved side af den forbudte by. Her var der stortset ingen mennesker, hvilket var virkelig behageligt. Bagefter tog vi over på en plads, som jeg efterfølgende har fundet ud af er den himmelske fredsplads. Det var da helt frygtligt så kedeligt der var, men ja ja. Sidste stop på Beijing turen var foodstreet, hvor Terri forsøgte at overtale mig til at spise alverdens ting der ikke burde spises. Det var en ganske kort men meget udmattende tur i Beijing - en by jeg helt sikkert skal besøge mange gange.

Indgangen til Den Forbudte By.

Mig foran Den Forbudte By.

I Zhongshan Parken.

I Zhongshan Parken.

Terri og Cindy i Zhongshan Parken.

En vagt i et glasbur på Den Himmelske Fredsplads.

Lidt mundgodter (FØJ).

Søndag tog jeg med Meaghan og Mafalda på Hanks og efterfølgende på stadion for at se en basket ball kamp mellem Tianjin og et andet kinesisk hold. En vanvittig dårlig kamp hvor "vi" tabte med 31 point.

Basket ball kamp mellem Tianjin og ?

Meaghan og Mafalda til Basket ball kampen.

For tiden er der, som jeg nævnte, en del ændringer i forhold til mit arbejde. Jeg har ikke lyst til at nævne alt her på bloggen lige nu, da jeg først og fremmest skal have reddet nogle tråde ud med Jeannie og have talt med seminariet. Men alt i alt, er tingene bare ikke helt som de skal være og jeg frygter at jeg ikke kan bestå min praktik på den måde tingene foregår på herovre. Ekspemelvis har Small World, som er mit praktiksted, ikke nok timer til mig, så jeg bliver sendt rundt til 3 andre børnehaver/skoler, hvor jeg også skal undervise. Og der er ikke bare tale om et par timer en enkelt dag om ugen. Men 4 dage om ugen er jeg enten om formiddagen eller eftermiddagen, et andet sted en på Small World. Hvilket jeg ikke syntes er okay. Men som sagt, skal jeg have diskuteret dette med Jeannie og have ringet til seminariet, så snart jeg har overskudet til det.

Selvom det ikke ligefrem er vidunderligt at arbejde her for tiden, bliver jeg nød til at vise jer nogle billeder fra klassen jeg har overtaget på Small World. Det er Tender Time klassen, som er de 2 årige små pus. Det er helt sikkert her der er mest pædagogisk arbejde, og man ikke føler sig som en skolelærer. Lykken er at kunne være her fuld tid!

Drengen som kigger ind i kameraet er ekstremt bange for mig, og går totalt i stå hver gang han får øje på mig.

Rebecca, en virkelig sød pige i min klasse.

Den her søde lille dreng, har ikke noget engelsk navn endnu, men hans kinesiske kaldenavn er noget med at være tyk, fordi han ved fødslen vejede langt over gennemsnittet. (Som man da skal bøde for ting resten af livet, hva)