Op og nedture

Fredag aften besøgte jeg de 13 danskere der bor og arbejder på Cathay Future her i byen. Det var en rigtig hyggelig aften som gik med at tale dansk og se film. De virker som nogle rigtig søde mennesker, og selvom de allerede er en tæt knyttet gruppe, virker de villige til at inkludere mig, hvilket jeg er glad for. Jeg skulle have set dem igen lørdag, men måtte aflyse, da Jeannie (chefen) tog mig med på koreansk resturante og jeg derefter fik allergisk reaktion af noget mad.

Søndag tog jeg så på shopping alene og da jeg kom hjem sidst på eftermiddagen tog Jeannie afsted til Chengdu. Og hvor er det egentlig rart ikke at skulle tage så mange hensyn nu. Nyder at kunne smide mig på sofaen og høre Dylan så højt jeg har lyst til.

Siden sidste blog er det egentlig ikke fordi jeg har oplevet noget spændende - hvilket mit kamera bærer præg af, der er nemlig ingen billeder på! Så desværre. Har dog en enkelt video jeg vil dele med jer, men den kommer til sidst.

På det sidste har mit humør svinget en del. Det ene øjeblik er jeg glad for at være her, men det næste øjeblik gik mig lyst til at tage hjem fordi tingene bare ikke kører som jeg kunne have håbet. Men humøret er vendt til det bedre nu, vil jeg sige. Jeg har været nede igen, pga det med at arbejde i fire forskellige institutioner - og have 16 forskellige klasser at undervise. Selvom jeg nogle af stederne virkelig nød at undervise der og ligefrem havde det sjovt, så var det bare ikke det jeg vil med dette ophold, og slet ikke i forhold til studiet derhjemme. Jeg talte lidt med Jeannie om det inden hun tog afsted, og så igen i mandags over telefonen, hvor jeg fik diverse forklaringer osv, hvilket bare gjorde mig endnu mere fustrerende. Mandag aften ringede Lisbeth, som er udlandsppraktik kordinator på Hjørring seminarium. (Ninna er på orlov, så Lisbeth har taget over på Hobrovej). Hun havde igennem Chinalink hørt om problemerne herovre og var en super god hjælp for mig. Hun fik mig talt ned, så jeg efter vores samtale overhovedet ikke havde lyst til tage hjem - hvilket jo er super. Hun kontaktede så Jeannie, hvilket har båret frugt. Jeg har endnu ikke hørt fra Jeannie, men i går stak Meaghan hovedet ind i min klasse og sagde: "From now on, you're not gonna go to the schools. You'll stay here all 30 hours. Okay" Havde lidt svært ved at skjule min jubel - men fedt er det i hvert fald, for nu kan jeg fokusere på det jeg skal hernede og ja ikk slappe af, men i hvert fald ikke stresse over at skulle forberede så voldsomt meget undervisning til 16 klasser.

Her kommer lige et videoklip fra i dag i børnehaven. Mine børn (de 2-årige) og Caterpillar klassen (de 3-årige) havde musik undervisning. Så her er lige hvordan det foregår. - Jeg elsker at mine børn, som er ekstremt små tilforhold til de andre, slet ikke fatter hvad der foregår omkring dem. :D