Forældre-møde, danskere, fødselsdag og lilla pletter.

Jeg sammenligner lidt mit ophold i Kina, men en rutchebanetur. En af de ture som man elsker det ene øjeblik med hader det næste. Hver gang der kommer et loop har jeg lyst til at stå af, men når jordforbindelsen er der igen, var det alt i alt en fed oplevelse.

Nu hvor jeg ikke arbejder andre steder end på mit praktiksted - Small World, har der været mulighed for at arbede på målformulering, rejsebrev osv. Og rigtig forberede mig til Circle Time og Center Choice.

En del forældre til børn på Small World, har fået det indtryk at børnene ikke lærer nok, fordi de altid kun ser dem lege - altså når de henter dem. For at bevise overfor forældrene at børnene faktisk lærer noget, skulle der fredag være fælles forældre møder i de enkelte klasser. Og eftersom jeg jo er læreren hos de 2-årige, skulle jeg stå for dette. Så for de 18 forældre der dukkede op, skulle jeg holde Circle Time og Center Choice på samme måde som jeg gør for deres børn. Jeg startede med at officielt præsentere mig for forældrene som jo egentlig ikke anede hvem jeg var. Og så fik jeg inden Circle Time forsøgt at forklare jeg ville gøre det på børnenes niveau, og det ikke var for at tage pis på dem at jeg agere som jeg gør. Words get lost in translation. Men tror nu lidt de forstod mig. Eller rettere, forstod JoJo, som oversatte, da forældrene ikke kunne engelsk. Efter det hele, som jeg egentlig har en ide om gik rigtig godt, blev der i en halv time talt kinesisk, uden et eneste ord blev oversat, så jeg gik derfra lettere blank om forældrene stadig ikke syns deres børn lærer noget.

Søndag middag tog jeg 8 af danskerne fra Cathay Future holdet, med på Hanks til frokost. Det var et par hyggelige timer. Efter frokosten tog jeg hjem og sov en smule, men vågnede så og var frygtelig syg. Så resten af søndagen og de meste af mandagen, foregik på sofaen med dynen godt trukket op under hagen.

Til frokost på Hanks, med Cathay Future holdet.

Mandag aften var jeg stadig ret dårlig, men Mafalda holdte fødselsdag, hvilket jeg bare ikke ville gå glip af. Så jeg fik mig gjort nogenlunde i stand, klistret smilet på og tog på Yuku, som er en meget fin japansk restruante her i byen. Her var vi 10 personer samlet til en masse mad, gaver, sang og en kæmpe fødselsdags lagkage. For 190 yuan pr. person, kunne man spise og drikke alt hvad man overhovedet kunne - hvilket vi virkelig udnyttede. Vi var ret sikre på personalet hadede os, for vi blev ved og ved og ved med at bestille. Mafalda endte med at betale det hele, hvilket var ekstremt prisværdigt. Så selvom det var en hverdags aften, jeg var syg og egentlig burde sove, tog jeg alligevel med videre i byen - for det mindste jeg kunne gøre var at være selvskabelig. Var hjemme ved midnat allerede, og kun med en enkelt sake i blodet, kunne jeg uden problem (dog ikke uden sygdom), tage på arbejde i dag - hvilket man ikke ligefrem kan sige om alle andre. Til fødselsdagen mødte jeg også Maria, som er en anden dansker fra et tidligere Cathay Future hold, som stadig er bosat her.

Mafaldas fødselsdags lagkage.

Jeg håber snart at få lånt mig til nogle flere billeder fra mandag aften, da jeg ikke rigtig selv fik taget nogle. Men her har i en lille video fra fødselsdagen. :)

I går havde jeg det værre end de andre dage og indvilligede i at tage ned i børnehaven for at blive undersøgt af en læge. jeg var selv ret overbevist om det er en omgang influenza og at jeg ville komme derfra med hostesaft og smertestillende. Men nej. Denne læge, var en kinesisk læge kvinde - og ikke den slags læge man kender. Allyson og Meaghan var begge med inde, og hjalp med oversættelse. Efter at have fortalt "lægen" mine symptomer, tænkte hun lidt og uden at undersøge mig sagde hun "You've recieved wind inside your neck, and that wind can not find it's way out, that is why you are sick". Aha, tænker man så. Må pinligt indrømme at jeg vist nok kom til at grine hende direkte ind i ansigtet, men det var altså bare vældig komisk i øjeblikket. Og så skulle jeg vælge mellem akupunktur eller fire cupping, som "helbredelse". Tanken om nålene lød ikke yderligere tiltrækkende, så jeg valgte fire cupping. For dem af jer der ikke kender dette, går det ud på at man får sat en masse varme sugekopper skruet på ryggen og nakken hvor de skal sidde i 20 minutter. Hvis man så rent faktisk er syg og det har hjulpet får man en masse lilla pletter efter sugekopperne - hvis man ikke er syg eller det ikke har hjulpet, får man ingen mærker. Og som i herunder kan se, ligner jeg nu en der har været i kamp med en blæksprutte - og kan hermed konkludere at lilla ikke er min farve! Og det skal lige tilføjes at det var så smertefuldt - og at jeg stadig er syg! Grrr. Glæder mig til mærkerne forsvinder, om nogle uger.

Mig efter fire cupping. Yndigt syn!

For at være rigtig dansk og tale om vejret, kan jeg fortælle at der er de mærkeligste vejrskift hernede for tiden. I tirsdags var der 25 grader og i går var der 30 grader. Jeg kunne tydeligt mærke forskel på 30 grader her og 30 grader i Danmark, for jeg havde det slet ikke for varmt her, men kunne simpelthen bare ikke få luft. I går aftes stomede det voldsomt og et kort øjeblik tænkte jeg at der nok var en naturkatastrofe på vej (ja Camilla, helt sikkert sker det bare fordi du er på den anden side af jorden). I dag er temperaturen så nede på de 12 grader, hvor den vist nok bliver de næste uge. Ikke noget at sige til man bliver syg når vejret ændre sig sådan.