Siden sidst er der sket en del.
Fredag kl. 21 tog vi på CoCo Club med Natalie, hendes ven og en masse af hans venner. CoCo Club er åbenbart en af de største og mest populære diskoteker herover. Det er på flere etager, men en kæmpe scene, og let påklædte piger der danser når man vælger dem. Man bliver fra indgangen fulgt til et bord af en tjener. Man kan også reservere en sofagruppe, hvor man bliver forkælet i hovede og røv. Vi fik en sofagruppe og alt hvad der hørte dertil – whiskey, vandpipe, popcorn, nødder, vandmelon osv. Vi blev kun på CoCo til kl 23, da det var meget anstrengende at være der med Natalie. Efterfølgende tog Pernille og jeg på Scooters hvor vi mødtes med Meaghan og Mafalda. Sammen med dem tog vi efter et par drinks, videre til Sitong, som er endnu et eftertragtet sted at gå i byen. Her var alt for mange mennesker og ingen normale toiletter – hvilket er frustrende når man drikker og skal tisse konstant! Så ved 2 tiden var vi hjemme i seng.
Lørdag sov vi længe – helt til kl 10 (første gang det er sket herovre). Ved middagstid tog vi på Hank’s og fik et tiltrængt og fantastisk vestligt måltid – bøf, kartofelmos, grøntsager og brun sovs. Det er længe siden jeg har nydt maden så meget. Efter 3 uger med nudler og tofu, trænger man virkelig til rigtig mad. Vi blev på Hank’s i næsten 4 timer, og nød mad, varme og at lytte til de danskere der sad ved bordet ved siden af, som vi ikke engang fortalte vi kunne forstå dem.
For resten er folks ligefremthed (er der et ord der hedder det?) begyndt at irritere mig. Fredag aften blev jeg spurgt om jeg var gravid, bare fordi jeg er tyk. Så der går nu rygte hos nogle amerikanere og finnere i byen, om at jeg er 6 måneder gravid. Tak siger jeg bare!
Søndag kl 10 mødtes vi med Natalie og hendes ven, i troen om at vi bare skulle til food street og være sammen med dem et par timer. Sådan blev det ikke helt. Vi startede med tage til Food Street, som egentlig er en slags center, med en million (cirka) spisesteder. Her fik vi morgenmad fra Taiwan, som bestod af nudler, bønnespirer, suppe og noget kød som jeg ikke tør tænke på hvad er. Bagefter fandt vi ”The famous Sugar Man”, som lavede sukkerfigurer på pinde. Jeg valgte den der så sværrest ud, og eg endte med at blive rigtig imponeret, for han lavede det vildeste detaljer.
Bagefter tog vi videre til The Ancient Culture Street, som ud over alle de mange souvernierboder, var det gamle Kina, som man ser på film. Det var et vildt hyggeligt sted, som eg helt klart vil til snart igen. Inden jeg tog til Kina fik jeg påduttet af mine bedsteforældre at de ønskede sig spisepinde med deres navn på. Så på The Ancient Culture Street fik jeg indgraveret de kinesiske tegn for bedstemor og bedstefar på nogle rigtig kinesiske drage spisepinde. Men shh, ikke sladre, for de får dem først til sommer.
Efterfølgende tog vi på en snusket kinesisk restruante, hvor vi prøvede hot pot (en af Kinas mest kendte retter). Ikke en succes hos os, men er sikker på det bare var fordi det var en klam restruante. Efter maden tog vi på Tianjin Museum, som var det kedeligste sted jeg har været – nogensinde. Arkiteturen var dog helt ufatteligt smukt – så bare for det, var det besøget værd. Vi tog hurtigt videre, til Tianjin Amusement Park – som for mit vedkommende ikke var så sjov pga kulden (5 minus grader) og at der ingen normale toiletter var (hvor svært kan det være). Da parken lukkede, tog vi på Golden Hans, som er en kæmpe restruante, som er kendt for deres store kinesiske buffé. Jeg har aldrig oplevet så mange mennesker klemt ind et sted, og så lang kø for at få et bord – vi slap selvfølgelig for køen fordi vi er hvide. Da vi havde spist os mætte i omkring 14 forskellige slags kød og diverse tilbehør, tog vi hjem, efter 10 timer med vores nye ven. En lang og hård dag! Da vi kom hjem måtte vi i gang med rengøringen, for ud af det blå fik vi besked om at Jeannie (lederen af børnehavn) ville flyve fra Chengdu til Tianjin kl 21, og være hos os omkring midnat. For hun skal bo hos os i en uge hver anden måned, når hun er i Tianjin. Vi sad oppe til kl 2 hvor Jeannie endelig dukkede op og bad os meget bestemt om at gå i seng.
Food Street
Min sukkerfigur lavet af the famous chinese sugar man
Pernille, mig og Natalie med vores sukkerfigurer
Her får jeg indgraveret spisepinde til mine bedsteforældre - shh.
Disse fugle er "artister" og linket fast. :(
The Ancient Culture Street
Tirsdag fik vi internet i lejligheden. Yaaay en glædens dag. Indtil det gik op for os at vi stortset kun har mulighed for at benytte det i vores middagspause, fordi internetopkoblingen er i stuen, hvor Jeannie jo bor for tiden.
I går var så min første gang med Cirkel Time. Jeg fik lov at prøve det hos de 4 årige, i den lille klasse med kun 6 børn. Jeg syns selv jeg klarede det ret godt. Meaghan og Jeannie overværede det og virkede overhovedet ikke imponeret. Jeannie gik lige efter, uden at sige noget. Og Meaghan sagde først det gik godt, så sagde hun det gik fint, og pludselig var det kun okay. Super god vejledning ellers.
I går eftermiddags skulle jeg være hos de 2 årige for første gang. Rygtet siger at jeg får den klasse om eftermiddagen, så jeg skulle lige se hvordan det foregår der, da det er meget anderledes fra de andre klasser – fordi de er så små at de knap nok kan tale kinesisk. Kun Amy, som jeg kender fra de 2 første uger herovre, går i denne klasse og kan rimeligt godt engelsk – tal og alfabetet osv. Jeg fryger lidt at klassen er min allerede fra i eftermiddag, for jeg er slet ikke klar til tage en klasse som er på så lavt et niveau og hvor alt handler om kropssporg og ansigstmimik. Nu må vi se hvad der sker.
I går mødte vi for resten 3 af drengene fra Cathy Future holdet her i Tianjin. Dem som også er her igennem Chinalink. Det var ret tilfældigt vi lige var på Mighty Deli på samme tid, men godt endligt at høre lidt dansk igen.
Jeg har fået min første pakke fra Danmark. Tak Heidi. :) 
Ingen kommentarer:
Send en kommentar