Lad mig forsøge at se bort fra at der igen er problemer på praktik fronten, med at de sender mig ud at undervise, og i stedet fortælle hvor glad jeg egentlig er blevet for at være her og arbejde i Small World. Jeg føler mig fuldstændig integreret som engelsklærer i Tender Time klassen (de 2-årige). Jeg har fået rigtig godt styr på hvordan hverdagen i børnehaven hænger sammen og hvordan jeg forbereder mig til mit arbejde. Jeg har fået en masse ros af Meaghan (som jo er min vejleder), som syns jeg klarer Circle Time og Center Choice rigtig godt og direkte var overrasket over hvor livlig og god jeg var med børnene. Stort plus til mig. Så jeg er virkelig glad for at være der! Vejledning er jeg jo også begyndt at få, så der bliver rigtig udvekslet ideer og jeg får ro i sindet med nogle ting som foregår helt anderledes i Kinesiske børnehaver og forvirre mig. Selvom jeg syns det egentlig er hårdt at være afsted to gange hver dag, glæder jeg mig til at komme hen til de dejlige små unger og bliver varm om hjertet hver gang de med deres små stemmer på halvkinesisk siger mit navn. De er sgu for dejlige altså!
Ellers er det egentlig ikke fordi der sker det vilde for tiden. Det er kun i weekenderne jeg oplever en smule, for til hverdag er jeg simpelthen for træt - ja bare tanken om at skulle i walmart eller carrefour og handle ind - får mig til at skvatte om i træthed. Det må være noget i luften, for sover konstant.
Ja og nu er det weekend igen - ugerne går egentlig ret stærkt. Sidste weekend var jeg stadig plaget af influenza, men tog lørdag på en gåtur ved Hai He floden, som flyder igennem hele Tianjin. Der er et rigtig dejligt område ved floden, ca 20 minutters gang herfra, som jeg glæder mig til at besøge (med en god bog) når vejret bliver bedre. Virkelig et afstressende sted.
Om søndagen tog jeg på Tianjin Natural History Museum, hvor jeg så på dinoer (ja desværre bare i skellet form) og gik gennem røret med hajer, skildpader og fisk som var større end mig selv. En hyggelig lige udflugt, selvom museumet ikke var dybt fascinerende. Jeg blev forresten opsøgt af en der arbejdede der, en palæontologer - som fortalte mig at der i Danmark er meget skov. Aha, det vidste jeg sgu ikke. hehe. Han blev længe ved med at følge mig rundt, heldigvis talte han ret godt engelsk, men jeg kan konstatere at palæontologer ret faktisk er ligeså kedelige som Ross er i "Friends". ;) hehe. Efter museumet ville jeg ha været i Tianjin Water Park, men de havde valgt at lukke den ene indgang, og det lykkedes mig aldrig at finde andre indgange, så det må blive en anden gang.
Hvad der venter denne weekend ved jeg ikke helt endnu. Overvejer en tur til Ancient Culture Street, så jeg kan købe nogle gaver til nogle af jer derhjemme. Men ellers står den nok bare på skolearbejde, jeg er ved at finpudse min engelske version af min målformulering og så skal jeg til mandag have læst ca 60 sider i et CDA hæfte (noget amerikansk pædagogisk halløj). Det tager noget længere at læse engelsk med så mange fagudtryk, yikes.
Næste uge forventer jeg bliver rigtig god. Mandag skal jeg lave dansk middag for Meaghan og Mafalda. Frikadeller, kartofler og brun sovs. Og så rød grød med fløde til dessert (håber det lykkedes mig at fremstille det!). Og næste weekend får jeg en ekstra fridag, da mandag den 6 er en helligdag. Så jeg vil tage til enten Beijing eller Shanghai og forkæle mig selv med et godt hotel (med badekar, ja tak!), sightseeing og shopping. Selvom Shanghai virker oplagt når nu jeg har forlænget weekend, tror jeg det bliver Beijing, for det er en del lettere at komme dertil. Nu må vi se.
Eva, Billy, Michael, Kristy
Mafalda, Terri, mig og Maria.













hey - godt at høre det går fremad med målformuleringen, så er der da det mindre stress... er du begyndt at planlægge hvordan du kan smugle en af de små med ud i din kuffert når du skal hjemad igen? ;)
SvarSletHvordan gik det med middagen? syns det lød som et rigtig spændende projekt.
Glæder mig super meget til at se nogle billeder fra Beijing - nyd miniferien.. Masser af knus fra Holbergsgade